Kanelsnurrer

Flere har spurgt mig om opskriften på mine snurrer, og den skal i selvfølgelig få. Mange ved at jeg nu er startet i lærer og de første 3 måneder er jeg hos bagerne af granny house. En morgen fik vi alle en besked selveste chefen om der ikke var en der kunne give et bud på nogle kanelsnurrer, det er blevet så hip så Granny’s house skulle selvfølgelig også være med på den bølge. Først gjorde jeg intet, jeg er ny og skal først selv lærer en masse men eftersom at de andre havde travlt og ikke lod til at tage opgaven på sig, gik jeg i køkkenet. Næste morgen fyldte jeg en bagerpose med dem og afleverede til chefen. Efter min natte (formiddags søvn) vågnede jeg til det mest fantastiske besked: ”kirsten de smager skide godt, dem erstatter vi med kanelgifler fra i morgen”.
Jeg klappede i mine små ømme bagerhænder af glæde, så ja hvis du ikke orker at lave dem selv så kan du smutte forbi Granny’s house og købe et par stykker til eftermiddags kaffen.
Denne opskrift til jer er hammerende god men er ikke helt den samme som vi bruger i granny’s da den vil forblive hemmelige 😛

God Bagelyst derude!

Kanelsnurrer

En lækker snasket sneglebolle elegant udført.

Samlet tid 2 timer
Antal 15 stk

Ingredienser

  • 35 g gær
  • 4 dl sødmælk
  • 150 g Usaltet smør
  • 4 spsk sukker
  • 1 tsk salt
  • 2 tsk kardemomme
  • 1 æg
  • 700 g mel

Fyld

  • 100 g smør
  • 100 g Marcipan
  • 20 g kanel
  • 7 g kardemomme

afpyntning

  • 50 g flormelis
  • 50 g mandelflager

Sådan gør du

  1. Fremgangsmåde

    Først varmes mælk og smør i en lille gryde, opløs derefter gæren deri. 

    I en skål blandes salt, sukker, æg og kardemomme og rør mælkeblandingen deri.

    Blandingen kommes i en røremaskine med dejkrog, ælt lidt efter lidt melet i.

    Dejen skal æltes ca. 10 minutter til den er elastisk.

    Stil nu dejen et lunt sted ca. 1 time.(i en anden skål da du skal bruge røremaskinen igen til remoncen)


    Remonce

    Kom blødt smør og marcipan i en røremaskine med k-spade, bland til massen er ens, hvis den er for hård så tilføj lidt smagsneutral olie. 

    Når den er ensartet kommes kanel og kardemomme i og vendes først med en dejskraber og så med røremaskinen til massen er ens.  

    Nu til snurrer teknikken

    Rul dejen ud i et rektangel 40x60 og ca 3 mm tykkelse.

    Smør remoncen ud på hele fladen i et jævnt lag og fold dobbelt så stykket nu kun er 20 cm bred.

    skær nu strimler vandret ca 1,5-2 cm bred.

    Tag nu en strimmel og sno dejen modsat i hver ende og snur sammen til en snegl.

    Kom snurrerne på en bageplade og lad dem efterhæve i 40 minutter.

    Drys nu med mandelflager og et godt lag flormelis.

    Bag kanelsnurrerne ved 180 grader i ca. 13 minutter. (det kan varierer fra ovn til ovn)

    Lad dem køle lidt af inden de nydes med en kop varmt 😀

Facebookpinterest
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *